23948sdkhjf

Nu er maden billigere end i 2012

Efter endnu et prisfald i marts lander priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer på laveste niveau i over to år.
Helt uden nye hypermarkeder til at skærpe konkurrencen har dagligvarehandelen nu skruet priserne på danskernes mad ned til under 2012-niveau. Det skriver Dansk Handelsblad.

Det viser det seneste forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik, som dækker udviklingen frem til og med marts.

Mens den overordnede inflation stadig er historisk lav med en stigning i forbrugerpriserne på årsbasis på 0,4 pct., er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer dykket med hele 2,1 pct. siden marts 2013.

Sidst madpriserne var lavere, var tilbage i januar 2012.

Billigere sodavand, juice og kød er nogle af de varer, som trækker mest ned.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157