23948sdkhjf

Salling ramt af butikstyveri: Otte anholdt

Butiksdetektiverne i stormagasinet Salling i Aalborg har haft en travl torsdag eftermiddag. Detektivernes arbejde har ført til anholdelse af i alt otte personer.
I første omgang tilkaldte detektiverne politiet for at anholde fire rumænere, der i følge politiet var iklædt tyvekosterne, som var tøj fra butikken.

- Vi arbejder i øjeblikket på at fastlægge de anholdte rumæneres identitet samt at finde ud af, om de har arbejdet sammen, eller om der er tale om enkeltstående tilfælde, oplyser Jan Stagsted, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Lidt senere på eftermiddagen tilkaldte butiksdetektiverne fra Salling igen politiet. Denne gang var det for at anholde fire sønderjyske mænd i alderen 19 til 21 år.

- De blev anholdt i et køretøj på Ved Stranden. I køretøjet fandt vi adskillige koster samt russerposer, forklarer Jan Stagsted.

De anholdte rumænere kan imødese en straksbøde. De kommer til at overnatte i arresten i Aalborg, da det skal undersøges, om de skal udvises. Ellers vil de blive løsladt. Sønderjyderne er blevet løsladt efter afhøring, oplyser Jan Stagsted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125