Defeeter er budgetsko til de unge, mens Pavement er af god kvalitet produceret i Europa af skind, læder og uld. Det skriver Århus Onsdag. Skoene skabes ud fra trendspotting, som de to designere bruger flere timer på hver dag. De to omsætter hurtigt de nyeste tendenser til brugbart, praktisk og økonomisk overkommeligt fodtøj. - Forbrugerne i dag er utroligt bevidste om, hvad de vil have. De får masser af input fra nettet, modeblade og blogs. Man kan ikke længere sælge de sko, man tilfældigvis har i sin butik. For kunderne ved godt, hvad der ellers er derude, siger Peter Hildebrandt.