De kunder, som Niras A/S talte med i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, udtrykte særligt utilfredshed med byens mangel på en slagter, en fiskehandel samt cafeer og spisesteder. Det skriver Horsens Folkeblad.
Der savnes generelt et godt marked i midtbyen, hvilket de mange producenter af kvalitetsfødevarer i oplandet potentielt kan danne baggrund for.
Odders borgere er derimod glade for den service de får hos byens butikker, og samtidig er der en høj grad af loyalitet overfor lokalområdet blandt kommunens borgere.