Det vækker ikke bekymring, men glæde hos formand Per Bonde, der ser det som et tydeligt fremgangstegn for de sidste par år. Det skriver Østbirk Avis. - Det er meget tilfredsstillende, at det er gået så godt, siger formanden. - Så godt at vi nu er begyndt at mangle plads. Derfor går vi i gang med en udvidelse af butiksarealet på 180 kvadratmeter, som vi forventer, står færdig i midten af august. På den måde fremtidssikrer vi vores butik, forklarer Per Bonde. Til generalforsamlingen fortalte Per Bonde desuden, at Brugsen også fremover vil investere i butikken, så den følger med tidens tendenser.