23948sdkhjf

Store forventninger til nye Kiwi i Ganløse

Den 31. maj åbner discountkæden Kiwi nyeste skud på stammen. Denne gang slår de dørene op i Ganløse.
Discountkæden Kiwi fortsætter de seneste års ekspansion på det danske marked og åbner nu igen en ny butik. Det sker lørdag den 31. maj i Ganløse, hvor butikschef Leif Holm og hans hold af nyansatte medarbejdere fra kl. 8.00 byder velkommen.

- Gennem hele processen har vi haft tæt dialog med både borgere og beslutningstagere i Ganløse. Rigtig mange er naturligt nok glade ved udsigten til, at de igen kan handle deres dagligvarer lokalt. Personligt har jeg store forventninger til butikken, som har den helt rigtige placering og som samtidig styrker vores tilstedeværelse på Sjælland,” siger Carsten Hansen, Kædedirektør i Kiwi Danmark.

Ny og grøn
Den nye discountbutik i Ganløse ligger på hjørnet af Bygaden og Østergade i en helt ny bygning. Butikken måler 825 m2, heraf 650 m2 lyst og luftigt butikslokale. Og, at der er tale om en helt ny bygning, har ifølge Carsten Hansen givet gode muligheder for at tænke miljøhensyn ind i butikkens design.

- Vi bestræber os altid på at gøre vores butikker så miljøvenlige som muligt. Her har det at bygge en butik op fra grunden givet nogle andre muligheder, end vi har, når vi rykker ind i ”ældre” lokaler. I Ganløse bliver vi f.eks. selvforsynende på varme, da vi genanvender varmeudledningen fra vores køleudstyr. Og så har vi for at begrænse energiforbruget monteret glaslåg og låger på alle kølemontrer, forklarer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094