Sælger er Anders Baagland, der har haft Expert-butikken i Holbæk i fire år - først i Ahlgade og siden i Holbæk Mega Center. Det skriver Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.
Sammen med sin far har han også en Expert-butik i Jyderup.
- Jeg sælger Holbæk-butikken, fordi jeg vil bruge min energi på at genopbygge butikken i Jyderup, som min familie har haft siden 1969. Derudover vil jeg også fokusere på vores erhvervsafdeling, der leverer it-, og tv-løsninger til firmaer og skoler samt på min Expert-butik i Nykøbing, fortæller Anders Baagland.