23948sdkhjf

Coop satser online med mærkevare-boom

Coop vil fordoble salget på nettet de kommende år. Mange nye mærkevarer har sat skub i salget
De 6 specialbutikker er:
• Haveliv (møbler, maskiner og udstyr til leg)
• Legetøj (ting til leg og læring)
• Cykler (kvalitetscykler til gode priser)
• Baby (alt til de første år)
• Vin (unikke vine, der typisk ikke fås i butikkerne)
• Bolig (møbler, bolig- og køkkenudstyr)
Leverandører af kendte mærkevarer inden for babyudstyr, boligtilbehør og havemøbler står i modsætning til tidligere nu i kø for at komme ind på en af Danmarks største butikker inden for udvalgsvarer på nettet. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at coop.dk er gået fra at være én stor butik med et bredt udvalg til at være en familie af 6 stærke specialbutikker med et mere målrettet sortiment.

- Vi har skærpet krav til leverandørerne, så vi kun tager de bedste mærker ind, mærker er kommet igennem nøglehullet hos vores fagfolk. Eksempelvis har vi inden for et område som baby løftet niveauet, så vi kun har de bedste mærker, når det gælder sikkerhed, kvalitet og ansvarlighed, siger salgsdirektør Brian Andersen, coop.dk.

Det er mærkevarer som for eksempel Römer babystole – og inden for andre varegrupper eksempelvis: Norlic by Cane-line, Stelton, Georg Jensen Damask lamper, og Jamie Oliver, der nu er fast i sortimentet i de nye specialbutikker på coop.dk.

Ideen er netop også at være langt mere specialiserede på de udvalgte områder, hvor der til hver butik er knyttet specialister, der sikrer stærkt udvalg og konkurrencedygtige priser.

Click and Collect
Kunderne kan bestille de fleste varer til Click and Collect – det vil sige afhentning i de 700 Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen butikker. Her kan de også returnere varerne. Varerne kan også leveres direkte til kundens bopæl. De 1,4 million medlemmer af Coop får point på køb her på samme måde som i de fysiske butikker og kan altid betale deres køb på coop.dk med deres point, helt eller delvist.

Det gør stadig flere, og coop.dk har derfor i øjeblikket en stor tilgang af nye kunder. Den udvikling skal fortsætte de kommende år.

- Vores mål er inden for de næste par år at fordoble coop.dks omsætning, der i dag er på et pænt tre-cifret million-beløb. Med det nye koncept har vi fundet en vej til at nå det mål, nemlig ved at tilbyde noget ingen andre på markedet kan matche, siger Brian Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136