23948sdkhjf

Mejeribranche hylder trendy yoghurtbutik

Mejeribranchen kalder ’The Yogurtshop’ for et frisk og anderledes initiativ, der har formået at få københavnerne til at spise yoghurt til frokost.
Torsdag blev de to unge kvinder bag "The Yoghurtshop" hædret med mejeribrugets initiativpris ’Mælkeprisen’ og 25.000 kr. Prisen tildeles en virksomhed eller enkeltperson, som i det forløbne år har taget et væsentligt og usædvanligt eller modigt initiativ til gavn for mejeribranchen. Prisen blev første gang uddelt i 2008.

- Det er friskt og anderledes initiativ, som helt konkret demonstrerer udviklingspotentialet i et godt basisprodukt som yoghurt. At det samtidig understøtter en sundhedstrend og har medvirket til at få moderne forbrugere til at spise yoghurt til frokost, gør ikke initiativet mindre imponerende. Der et tale om en original idé, som helt klart fortjener et skulderklap.

Med disse ord begrundede Mejeriforeningens direktør, Jørgen Hald Christensen, at den kombinerede butik og café ’The Yogurtshop’ i København blev hædret med årets ’Mælkepris’.

Kun et år på bagen
Prisen og de medfølgende 25.000 kr. blev torsdag overrakt til The Yoghurtshops to indehavere, Christina Sejr Wiboltt og Marike Peng Krogh, i forbindelse med afholdelsen af Mejeriforeningens generalforsamling på Hotel Skanderborg Park ved Skanderborg.

De to prismodtagere åbnede butikken i maj sidste år og har siden oplevet en jævnt stigende strøm af kunder til deres forretning i Indre København.

- Vi er utroligt glade for og stolte over at modtage prisen. Det er fantastisk at få denne form for anerkendelse, når man har kastet sig ud i at åbne Danmarks første yoghurtshop. Vi nyder hver dag at arbejde med mejeriprodukter og er så taknemmelige for, at jeres branche kan se værdien i det, vi gør, lyder det fra de to veninder og forretningspartnere i en kommentar til prisen.

Alle vil have yoghurt
I The Yogurtshops lyse lokaler i Ny Adelgade i København serveres yoghurt, skyr og is, som anrettes i et bredt udvalg af variationer med frisk frugt, bær, puré, granola m.m. på toppen. Man kan enten nyde yoghurten ved bordene i butikkens lyse lokaler i Ny Adelgade eller få anretningen med sig i et bæger. De første kunder indfinder sig allerede fra morgenstunden.

- Folk spiser vores yoghurter til morgenmad, på vej til arbejdet, til frokost og som en snack i løbet af dagen. Vores kernekunde er en yngre kvinde med fokus på sund livsstil, men her kommer alle typer og aldersgrupper. Lige fra forretningsmænd til ældre ægtepar og børnefamilier, fortæller Christina Sejr Wiboltt.

Hun og Marike Peng Krogh har kendt hinanden siden gymnasietiden og udviklede idéen til The Yogurtshop på baggrund af en fælles passion for yoghurt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094