Rygterne har svirret siden februar om at Isabel Marant planlagde at åbne en flagskibsbutik i København. Nu er det ikke længere kun et rygte. Butikken åbner i august. Det skriver AOK.dk.
Den nye flagskibsbutik kommer til at ligge på hjørnet af Christian IX's Gade og Ny Østergade i indre by.
Det er den franske designers første butik i Skandinavien. Den kommer både til at forhandle Isabel Marant og undermærket Isabel Marant Étoile.