23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Expert-direktør med svar på tiltale

Direktør for Expert-kæden i Danmark svarer nu på kritikken om, at butikkerne trues med hård konkurrence fra kædekontoret, hvis ikke man accepterer og hopper med på de nye vilkår i et nyt koncept.

I går kunne RetailNews fortælle, hvordan Expert- og Punkt1-kæden i forbindelse med et nyt koncept presser sine franchisebutikker til at hoppe med på en række vilkår, der ikke længere gør det muligt for butikkerne at få indflydelse på indkøb, indkøbspris og udsalgspris. I dagens udgave af Børsen giver direktør Jesper Boysen svar på tiltale.

Læs også:

Ultimatum i Expert og Punkt1: Gå med eller gå bort

Lapper huller

Forhandlingerne om de nye vilkår har stået på siden januar og i går var sidste frist for at acceptere vilkårerne. I en skrivelse fra Expert- og Punkt1-kæden fra sidste uge fremgår det, at Expert- og Punkt1-kæden planlægger at lappe huller, hvis nogen ikke vil være med.

- Det er ikke en trussel. Men vi har en forpligtigelse over for de forhandlere, der har underskrevet den nye kontrakt, så de er komfortable med, at vi fortsat er en landsdækkende og dominerende kæde. Hvis man ikke vil være med, så vil vi gå i gang med at finde nye forhandlere i det pågældende område, siger Jesper Boysen.

Mandag havde Jesper Boysen ikke noget overblik over, hvor mange forhandlere, der havde underskrevet kontrakten.

Vælger El-salg-kæden

Ifølge en forhandler, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, er op mod 50 forhandlere på vej ud af Expert- og Punkt1-kæderne i protest mod de nye vilkår.

Ifølge Børsens oplysninger vil de forsøge at blive en del af El-Salg-kæden, der lukrerer på det europæiske indkøbssamarbejde Euronics med en samlet omsætning på 130 mia. kr. om året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.131