23948sdkhjf

Facebook-hyldest til kassemedarbejder i Bilka

Et rosende opslag om kassemedarbejderen Rasmus i Bilka i Kolding er blevet delt over 1700 gange, har fået over 28.000 likes og over 1000 positive kommentarer på Facebook.
Da Bilka-kunden Jakob Nørgaard Nielsen slog et rosende opslag op på Bilkas Facebook-side om kassemedarbejderen Rasmus havde han nok ikke forudset i hvilket omfang opslaget ville blive delt, liket og kommenteret.

- Bilka - denne mand her er simpelthen bare en fantastisk medarbejder for jer. Jeg var i fredags i Bilka Kolding, hvor jeg oplevede den mest glade og tilfredse kassemedarbejder jeg nogensinde har oplevet! Og jeg har altså stået i en del kassekøer i mit liv, skriver Jakob Nørgaard Nielsen på Facebook.

Et opslag der i skrivende stund er delt 1757 gange, kommenteret af 1002 - hvoraf størstedelen er positive og liket 28.122 gange.

Nyder at arbejde i Bilka
For kassemedarbejderen, det hele handler om, nemlig Rasmus Arpe-Sørensen, er det hele meget overvældende.

- Jeg er overvældet af glæde. Det havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg anede ganske enkelt ikke, at jeg havde den indvirkning på folk, og at jeg rent faktisk har givet folk en bedre dag, siger Rasmus Arpe-Sørensen til metroxpress.

Rasmus Arpe-Sørensen nyder at arbejde i Bilka og for ham er kunderne en kilde til glæde og inspiration. Man har mulighed for at møde Rasmus i Bilka i Kolding næste gang fredag kl. 13.00
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096