Uddeler optimist trods nyt rødt tal
Uddeler Lars Stenfeldt i SuperBrugsen i Faaborg holder fanen højt, selvom han i 2013 måtte notere et underskud på 1,6 millioner kroner.
Det skriver Fyens Stiftstidende. Stenfeldt understreger, at en stor del af underskuddet kommer fra den dyre ombygning i 2010, som man nu er færdig med at betale af på. Desuden påpeger Stenfeldt, at underskuddet også er opstået, fordi man har måttet presse priserne i konkurrence med discountmarkederne. I denne sammenhæng ser Stenfeldt på, om man eventuelt kunne være i stand til at konkurrere på åbningstider. Til gengæld fungerer SuperBrugsen fortsat som en solid virksomhed, og egenkapitalen er fortsat høj.