Ikea-app har digitalt vokseværk
Ikeas katalog-app er downloadet 22 mio. gange på få år - nu udvider Ikea app'en med endnu mere digitalt indhold.
Nu har Ikea taget skridtet videre med extended content således at kataloget for 2015 får endnu flere funktioner og mere digitalt indhold til ipad og smartphones. Endda langt mere indhold end der er i det fysiske katalog, der lander i postkassen.
Den nye app indeholder blandt andet 24 film med tips og tricks, 360 graders view, slide shows og en udvidet og forbedret augmented reality-sektion.
Samtidig får de kunder, der downloader app'en et smugkig før alle andre, da den frigives til download 7. august 2014, mens det fysiske katalog først husstandsomdeles fra 12. august 2014.
Den første udgave af Ikea-app'en, som har et par år på bagen, er blevet downloadet mere end 22 mio. gange.