Det er en stigning på 4,2% i forhold til juli 2013. Det viser nye tal fra Nets.
I samme periode steg antallet af Dankort-betalinger med 7,6% til godt 94,5 millioner.
Gennemsnitsbetalingen i perioden var på DKK 294 pr transaktion, hvilket er DKK 9 lavere end i samme periode sidste år. Det kan skyldes, at danskerne i stigende grad bruger Dankortet til forskellige typer køb, herunder også småvarekøb, automatiske abonnementsbetalinger og pengeoverførsler fra person til person via mobile betalingsløsninger.
Danskernes brug af Dankort udgør langt hovedparten af det samlede forbrug med betalingskort i Danmark. Det er dog ikke det fulde billede, da brug af internationale betalingskort står for en stadig større andel af det samlede forbrug på betalingskort.