Sænkningen af ølafgiften med 15 procent sidste år skal følges op af en egentlig bortskaffelse af afgiften. Det mener folketingsmedlem for de Konservative, Mike Legarth.
– Vi har fået fjernet sodavandsafgiften, vi har fået fjernet noget af ølafgiften, men vi vil gerne fjerne hele ølafgiften, siger Mike Legarth til Dansk Handelsblad.
Forslaget møder umiddelbart støtte fra oppositions-kollegerne i Venstre. Skatteordfører Torsten Schack Petersen er positiv overfor forslaget, men vil ikke give håndfaste løfter, fordi EU-regler kan betyde, at en fjernelse af ølafgiften også kan betyde, at Danmark er nødt til at fjerne vinafgiften.
Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær er også positiv, mens regeringspartierne siger nej.
Læs mere i Dansk Handelsblad.