Det danske smykkeselskab er ikke til at stoppe. Pandora har netop fremlagt en omsætningsvækst på 31,7 pct. (37 pct. i lokal valuta).Det svarer til en omsætning på 2,544 mia. kr.
- Vi har igen haft et usædvanligt stærkt kvartal med en positiv udvikling på tværs af alle regioner. Væksten var primært drevet af vores nye markeder i Europa og Asien samt af Storbritannien. Salget i USA går generelt godt bortset fra i nordøst-regionen, hvor vi er begyndt at opfriske vores netværk. Vi har oplevet høj vækst i alle produktkategorier, ikke mindst inden for ringe, hvor omsætningen steg med 200 procent i kvartalet, udtaler administrerende direktør Allan Leighton.
Pandora forventer fortsat at udvide butiksnettet. Selskabet forventer nu at tilføje mere end 275 nye konceptbutikker i 2014 mod tidligere 225.
