Modebranchen er ramt af den perfekte storm
Antallet af danske modebrands er blevet halveret på få år. Det er især iværksætterne, der har svært ved at få fodfæste.
Foto/Colourbox
Den danske modeuge er netop overstået med mange besøgende fra udlandet. Den danske modebranche viser igen i år fremgang på eksportmarkederne. Branchen fremhæves ofte som kreativ spydspids for dansk design. Men tallene snyder og slører, at branchen de seneste år har været ramt af en ”perfekt storm”.
Den perfekte storm i den danske modebranche er et samspil mellem en række faktorer, der forstærker hinanden. Den negative synergi, knytter sig især til sværere adgang til kreditter og finansiering, et presset hjemligt detailled, den vedvarende digitale revolution og udviklingen af online salgskanaler samt manglende eksport og konsolidering af varemærkerne i lyset af globaliseringen.
Har Danmark stadig en modebranche?
Antallet af danske modebrands er halveret fra 1200 til ca. 600. Især små modevirksomheder er bukket under. De fleste store spillere har modsat konsolideret deres position, og det er i dag to håndfulde virksomheder, der tegner sig for ca. 90 % af den danske modeeksport. Samtidig er der blevet langt imellem lovende iværksætter- og vækstvirksomheder, og man fristes derfor til at spørge, om vi i det hele taget har en modebranche? Kreativiteten er til stede, men forretningsvilkårene er blevet uoverkommelige for alt for mange, og det er en trussel mod den danske modebranche.
Derfor kommer vi her med forslag til fire initiativer, der kan vende den negative udvikling:
#1 Fælles platforme kan styrke eksporten
Det er kun få, store virksomheder i branchen, der for alvor har evnet at opdyrke internationale markeder. Iværksætterne og de mindre virksomheder har ikke ressourcerne eller ekspertisen til på egen hånd at tage de globale udfordringer op. De har brug for fælles platforme til at hjælpe med at etablere sig især på fjerne vækstmarkeder. Når tilstedeværelse i detailhandlen er så afgørende, kunne initiativer til at åbne fælles lifestyle butikker være en nøgle til at introducere mindre danske modemærker på interessante markeder. En strategisk opprioritering af branchen skulle også slå igennem i offentlige eksportfremmeaktiviteter, hvor indsigt i og kapacitet til at løse modevækstvirksomheders praktiske udfordringer på specifikke markeder skal i fokus.
#2 Bedre finansieringsmuligheder
Det er tydeligt, at branchens udvikling er hæmmet af utilstrækkelig finansiering, og eksisterende finansieringsmuligheder, igennem bl.a. Eksport Kredit Fonden (EKF) og Vækstfonden, skal ses efter. Kunne de eksisterende støtteordninger udnyttes bedre? Spørgsmålet er, om de er tilpasset tilstrækkeligt til branchen og de særlige finansieringsudfordringer modevirksomheder møder på forskellige væksttrin? Skal man overveje nye ordninger f.eks. til produktionsfinansiering som i Sverige. Kan der skabes en bedre dialog med investormiljøet, der kan bane vejen til en bedre gensidig forståelse og tillid?
#3 En samlet politisk og brancheforankret indsats
Modemesserne i København er et eksempel på, hvordan branchens aktører, der kunne bidrage til at styrke dansk mode, ikke gør det fuldt ud. Messearrangørerne har indført forskellige åbningsdage, så modeugen bredes ud over flere dage. Hermed risikerer modeugen at udvande sig selv. Det vil smitte af på alt fra detailhandel til restauranter – og internationale indkøbere vil endnu engang spørge sig selv om de danske modemesser er relevante.
Det er nødvendigt at mobilisere forskellige aktører, som kan bidrage til at løse branchens problemer og skabe et bedre iværksættermiljø for modevirksomheder. Politiske tiltag alene kan ikke løse modebranchens problemer, årsagerne er for komplekse og branchen for uafhængig og uregerlig. Men politisk bør man have en tydeligere strategisk prioritering og tydeligere visioner for landets 4. største eksporterhverv, som man f.eks. har det i bl.a. Korea, Brasilien, Indien, Singapore, Japan, Sverige, Frankrig, Holland og England.
#4 Nye visioner for dansk mode
Bæredygtighed bliver udforsket som en mulighed for at differentiere dansk mode internationalt. Men trods ambitiøse tiltag synes branchen endnu ikke, at have fundet den rette formel for bæredygtighed som konkurrenceparameter. Det handler måske dybest set om, at gøre bæredygtighed synonymt med kvalitet og en attraktiv livsstil.
En anden slags vision, ville være at forene kreativitet og forretning i dansk mode bedre, at skabe mere jævnbyrdighed, forståelse og samspil imellem de to poler. En sådan proces ville sætte fokus på at højne branchens kreative niveau og koncept skarphed, imødekommenhed, kulturel respekt og forståelse, tiltrækning af risikovillig kapital samt at finde nøglerne til at skabe salg og kommerciel succes.
Af Henrik Spandet-Møller, Fabian F. Csaba, Torben E. Hoffmann Rosenstock & Kathrine Weicker
Kilde: Dansk Erhverv
