Butikschef Pia Zachariassen og hendes ansatte er netop nu i gang med at fylde varer på hylderne. Det skriver Thisted Dagblad.
Butikken, der ligger ved siden af den tidligere Møllekrogen, åbner 23. september, og det er samme dag som fire andre butikker i Jem & Fix-kæden, der oplever voldsom vækst.
I Hurup er der blevet ansat 10 medarbejdere, hvoraf fire er fuldtidsansatte, mens de øvrige er ung- og løsarbejdere, fortæller Zachariassen, der kommer fra en stilling som butikschef i Jem & Fix i Struer.