Intersport Danmark havde sidste år et underskud på 7,3 mio. kr. Det var til trods for at omsætningen landede på den anden side af 1 mia. kr. Det skriver Børsen.
Topchef Mikael Kold skyldes underskuddet, at Intersport tog en nedskrivning på 9,5 mio. kr. i forbindelse med Sport On Tops konkurs.
Mikael Kold fortæller, at Intersport har iværksat en digital tranformation af kædestrukturen: Det sker for at kæden kan blive skarpere i kampen om kunderne, på hvad topchefen selv betegner som et benhårdt marked.
Hos Intersport har de investeret et markant tocifret millionbeløb i deres it-systemer og digitale platforme. Mikael udtaler, at de fysiske butikker stadig er deres kerneforretning, men at deres online-platforme tænkes ind i sammenhængen.
Intersport har desuden taget de første skridt mod at åbne en ny kæde af specialbutikker. Den nye kæde af specialbutikker skal henvende sig til en bestemt forbrugermålgruppe.
- Vi har et nyt koncept, der allerede eksisterer internationalt, på trapperne. Intersport International, som vi er en del af, købte sidste år kæden Athlete's Foot, der har fokus på fritidssko og modesegmentet. Og der er vi ved at planlægge, hvordan vi kan ekspandere det i Danmark, siger Mikael Kold.
