Hver tirsdag mellem 10 og 17 vil den holde ved siden af indgangen til Kvickly. Det skriver Uge-Avisen Ribe.
Varehuschef i Kvickly Peter Lauritzen er glad for at fiskebilen er tilbage, da den har været efterspurgt af kunderne længe.
Fiskebilen får da også god tilbagemelding, og flere af kunderne fortæller, at de har savnet den. Bilen sælger røgvarer som laks, makrel, hajbug og kongeål, og et udvalg af fersk fisk.