Lidl vil ind i bymidten i Nexø
Lavpriskæden Lidl har i et brev bedt om et møde med regionskommunen og BAT for at diskutere beliggenheden af en ny Lidl-forretning i Nexø.
Projekt- og udviklingschef Kristian Pedersen ønsker ikke at røbe, hvilke ejendomme der er tale om, men han bekræfter dog, at kæden er interesseret i at etablere sig der.
Interessen i bymidten kommer efter, at det ikke lykkedes Lidl at overtage en grund over for Netto, da Nexø Havn, som ejer grunden, i stedet underskrev en lejekontrakt med Rema 1000.