Hos Nielsens, der har tre butikker i Borgen, har konsekvensen været en omsætning, der er lavere end ventet, oplyser butikschef Pia Jørgensen. Det skriver JydskeVestkysten Sønderborg.
Også Skoringen og Kvickly oplevede lavere omsætning end ventet. Hos Nielsens og i Skoringen er man dog optimistiske med hensyn til fremtiden. Pia Jørgensen vurderer, at folk blot skal vænne sig til, at der er kommet et center.
Ninna Tækker, der er butikschef i Skoringen, vurderer, at butikken om tre år vil indfri de forventninger, den havde i år.