23948sdkhjf

Bilka skal på jagt efter ny direktør

Efter et års ansættelse har Bitten Brun valgt at forlade posten som marketingsdirektør for Bilka.
Bitten Brun stopper i Dansk Supermarked med udgangen af december måned. Det skriver markedsforing.dk.

Baggrunden for hendes exit er kort og godt, at indholdet i jobbet ikke er det rigtige for hende.

- Jeg må erkende, at jeg nok havde forventet et større strategisk indhold i stillingen. Med det mener jeg, at jeg havde forventet at skulle arbejde mere med forretningsudvikling. For ellers har jobbet ikke manglet noget. Det vil blot være mere passende, hvis jobbet blev besat af en person, som vil betragte det som sit drømmejob, forklarer Bitten Brun.

Hun understreger også, at hun blot har valgt en foreløbig tænkepause, men bestemt har tænkt sig at fortsætte karrieren inden for marketing. Hun har valgt at forlade posten, uden at have noget nyt job på hånden.

På nuværende tidspunkt har Dansk Supermarked ikke fundet en afløser for Bitten Brun.

Originalartikel: http://markedsforing.dk/artikler/navne/bilka-jagter-ny-marketingspids?utm_source=apsis&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147