23948sdkhjf

McDonald’s uddeler igen børnebøger ud

Burgerkæden deler i de kommende uger 350.000 børnebøger ud i landets 89 restauranter.
De kommende fire uger sætter McDonald’s Danmark højtlæsning for børn på menuen. I alt bliver knap 350.000 bøger skrevet af anerkendte nordiske forfattere fordelt i samtlige Happy Meals, der rækkes over disken i landets 89 restauranter i perioden.

Ideen bag kampagnen er at give danske familier en god anledning til hyggestunder, der stimulerer børns læselyst.

For femte år i træk uddeler McDonald’s Danmark nu udvalgte børnebøger i alle Happy Meals fra den 25. september og fire uger frem. Bogkampagnen er en del af et større initiativ, der er blevet til i et samarbejde mellem svenske Läsrörelsen og McDonald’s i hele Norden. I kampagnen indgår i alt otte illustrerede børnebøger af forfattere som Siri Melchior, Jan Lööf og Nicolai Houm.

- Hos McDonald’s har vi fokus på at servere gode øjeblikke. Med bøgerne vil vi gerne give de mange børnefamilier, der besøger os, en god anledning til også at tage pusterummet med hjem og hygge sig sammen om en god oplevelse, siger kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark, Stine Green Paulsen.

- Som Danmarks største familierestaurant kommer vi bredt ud til danskerne, og den position vil vi gerne udnytte til at støtte børn i hele landet og fra alle baggrunde til at blive bedre til at læse. Ved at opfordre forældre til højtlæsning håber vi at kunne bidrage til hyggestunder, der samtidig stimulerer børnenes læselyst og klæder dem på til selv at læse og skrive, siger Stine Green Paulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08