Med mere end 25 år i fødevarebranchen besluttede Fie Hansen-Hoeck og Sanne Fehmerling Kristiansen, at det var på tide med et samlingssted, hvor købere og sælgere af fødevarer kan kommunikere; resultatet er den nye digitale platform kaldet Fooducer. Det skriver Berlingske.
I sin tid som underdirektør i Netto og direktør for ISO Supermarked manglede Fie Hansen-Hoeck et sted, hvor hun kunne "købe fødevarer ind fra spændende producenter," men nu kan brancheaktørerne altså se frem til nemmere samhandel.