IDdesign driver både Ilva og Idemøbler, og har tidligere været ejet af kapitalfonden Axcel. Det skriver Jyllands-Posten.
Nu ejes kæden af Jysk-koncernen. Michael Christiansen har været i front for IDdesign siden 2011, hvor han kom fra Fakta-kæden.
IDdesign havde en omsætning i sidste regnskabsår på 1,7 milliarder kr., men møbelselskabet har været presset på afsætningen i de seneste år.
Jysk-koncernens ejer Lars Larsen udtrykte dog i forbindelse med købet af IDdesign stor tillid til, at ledelsen kan skabe en god forretning.