Kun 27% foretrækker kogebøger. I alderen 18-34 år vælger 70% at finde opskrifterne på nettet, viser undersøgelsen, som YouGov har foretaget for Elgiganten. Det skriver Køge Onsdag.
Hos Arla, som driver hjemmesiden Karolines Køkken, oplever de, at folk vil prøve opskrifter fra programmer i fjernsynet, og så nytter det ikke noget af kigge i gamle opskrifter.
Køkkenproducenterne har ligeledes opdaget tendensen, og er i stigende grad begyndt at tilpasse sig udviklingen. Køkkenansvarlig i Elgiganten, Jenny Nordendahl, er overbevist om, at løsninger, som holder tabletten i ansigtshøjde i køkkenet kommer til at sælge som varmt brød i fremtiden.