23948sdkhjf

Højere standarder trækker nye lejere og konceptbutikker til Fisketorvet

I takt med at Fisketorvet – Copenhagen Mall har opnået sin firestjernede kvalitetsmærkning, oplever shoppingcentret, at den højnede kvalitet og fokus på den gode kundeoplevelse nu skaber en større efterspørgsel fra nye lejere.
Samtidig oplever Fisketorvet, at eksisterende og nye lejere satser på konceptbutikker, der ligeledes har fokus på kundeoplevelsen.

Den traditionelle detailhandel udfordres i stigende grad af nethandlen, og det får flere butikker til at nytænke den fysiske indkøbsoplevelse. I starten af oktober opnåede Fisketorvet at blive et firestjernet shoppingcenter, som betyder, at shoppingcentret tilbyder en ekstraordinær kvalitet og service. Nu oplever man allerede, at arbejdet med at højne kvaliteten og øge centrets kundestrøm er med til at skabe en større efterspørgsel blandt nye lejere.

- Ikke nok med at vi nu med vores firestjernede kvalitetsmærkning kan garantere vores lejere en høj standard for centrets generelle faciliteter og services, så har vi også en kundestrøm på 7,5 mio. om året - et tal der er stigende. Derfor oplever vi, at Fisketorvet er et attraktivt shoppingcenter at være til stede i for mange i detailhandlen. Det ser vi også hos de udenlandske mærker, der vil etablere sig i Danmark, siger Jacob Bannor, centerchef hos Fisketorvet – Copenhagen Mall.

1. oktober åbnede herretøjsmærket Bruun og Stengade deres første butik i Danmark på Fisketorvet, og senest har også norske Dressmann og spanske Desigual åbnet butikker i shoppingcentret.

Konceptbutikker skal også trække kunderne til
Oven på flere års målrettet arbejde med at opnå den firestjernede certificering, oplever Fisketorvet nu også, at lejerne gør en stor indsats for at tilbyde kunderne en ekstraordinær oplevelse i butikkerne. Det sker bl.a. for at kunne konkurrere med den stigende populære nethandel og for at kunne afspejle det høje kvalitetsniveau på Fisketorvet.

- Trenden peger mod konceptbutikker, hvor der er fokus på, at kunderne i højere grad skal inspireres. I dag er det ikke nok at have tøj på hylderne. Tøjet skal præsenteres i omgivelser, der afspejler brandet og giver kunderne har lyst til at gå på opdagelse. Det kan nethandlen ikke tilbyde, og derfor ser vi et øget fokus på det her i centret generelt og blandt vores lejere, siger Jacob Bannor.

I løbet af de seneste måneder har både herretøjsbutikken Bertoni og den nyåbnede Bruun og Stengade lanceret nye ”concept stores” på Fisketorvet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125