Direktør Torben Mouritsen beskriver Normal som en hybrid imellem en typisk dagligvareforretning og en typisk materielhandel. Det skriver Horsens Folkeblad.
Normal sælger mærkevarer 30 til 40% billigere end andre steder, da de køber overskudsproduktionen fra mærkevareproducenter. Normal blev stiftet i 2013 og har butikker i Silkeborg, Vejle, Randers, Aalborg, Aarhus og Odense.
Udover en ny butik i Horsens agter man også at åbne en i Ballerup. Inden Normal kan åbne i Horsens, skal de 500 kvm store lokaler dog istandsættes.