23948sdkhjf

Hvem skal vinde Mad & Boligs designpris?

For andet år i træk er det lagt i hænderne på danskerne, når Danmarks største talent inden for bæredygtigt design får overrakt Mad & Boligs designpris ved FSC Design Award 2014 den 20. november.
Det er danskerne, der bestemmer, hvilken designer, der løber af med Mad & Boligs designpris. Vinderen kåres via en afstemning på www.madogbolig.dk/designpris , som løber en uge fra den 13. til den. 20. november 2014 kl. 12.

I modsætning til Mad & Boligs designpris er det en jury af branchefolk, der står for at udpege en vinder af FSC Design Award, der uddeles for 9. år i træk.

Formålet med de to priser er at udfordre Danmarks design- og arkitektstuderende til at tænke i nye baner og forene bæredygtighed med godt design lavet i træ. Derudover er håbet også, at prisuddelinger som disse vil skabe et øget fokus på bæredygtigt design hos forbrugerne.

- Vi er utrolig glade for, at vi igen i år kan være med til at uddele en pris til Danmarks største bæredygtige designtalent. For Mad & Bolig er det vigtigt at sætte fokus på bæredygtige materialer og påvirke de unge designtalenter til at tænke innovativt i måden at anvende disse materialer på. På den måde håber vi naturligvis også, at Mad & Boligs designpris kan være med til at sprede den bæredygtige tankegang hos både forbrugerne og vores læsere, siger Charlotte Riparbelli, chefredaktør på Mad & Bolig.

Charlotte Riparbelli håber, at Mad & Boligs designpris kan være med til at give de unge designtalenter et skub i den rigtige retning. Ifølge hende er det nemlig altafgørende at sende spirende designere og arkitekter afsted med en bæredygtig tankegang, der kan være til gavn for os alle på længere sigt.

Et vigtigt springbræt
Omkring 110 af Danmarks design- og arkitektstuderende har haft frie hænder til at skabe et design i FSC-certificeret træ til konkurrencen.

- Det var fantastisk at vinde Mad & Boligs designpris sidste år. Det skabte en masse omtale omkring mig og min designidentitet, men vigtigst af alt, så er det virkelig skønt at mærke, at folk kan lide det, jeg designer. Jeg lægger mit hjerte og sjæl i de ting, jeg laver, og at vinde Mad & Boligs designpris, som jo er en læserbestemt pris, det var virkelig stort!, fortæller Anne Halskov, som vandt Mad & Boligs designpris sidste år, og betragter det som et vigtigt springbræt:

- Som designer er det enormt vigtigt, at ens ting bliver set, og både Mad & Boligs designpris og Nybyggerne har været et godt skub i den rigtige retning imod at få mine designs og drømme ført ud i livet, siger Anne Halskov.

Prisen overrækkes den 20. november i Aller Medias hovedsæde på Havneholmen i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094