Politikerne har nedlagt forbud mod videre planlægning af projektet, som skal være en Netto-forretning. Det skriver Frederiksværk Ugeblad.
Udviklingschef hos Netto Carsten Hadsbjerg udtaler, at de har vurderet den bedste beliggenhed til at være på hjørnet af det store kryds, og at de nu afventer kommunens svar.
Forbuddet kan betyde en forsinkelse af projektet til op til et år. Spørgsmålet er, hvor stor en butik Netto må bygge, og hvad det kommer til at betyde for de eksisterende butikker i området. Forbuddet vil først blive løftet, når en analyse af dette er afsluttet.