23948sdkhjf

Lapaz er klar til åbningsfest

Ny butik åbner på Jernbanegade i Brovst. Den hedder Lapaz og sælger sko, tasker og accessories.
Malene Poulsen er klar til den helst store åbningsfest, når hun torsdag 20. november slår dørene op for byens nye butik - Lapaz - på Jernbanegade 33 i Brovst. Her i dagene op til åbningen bugner butikslokalet med papkasser fyldt med huer, smykker, vanter, støvler, halstørklæder, bælter, tasker og sko.

- I min butik vil jeg sælge tilbehør, som blandt andet smykker og strømper, men jeg satser i særdeleshed på sko og tasker, siger Malene Poulsen, som ser lyst på fremtiden som selvstændig erhvervsdrivende i Brovst.

- Jeg synes, jeg har fundet en niche her i byen ved primært at satse på sko, støvler og tasker, supplerer Malene Poulsen, der i en alder af blot 21 år springer ud som selvstændig. Og tilmed før hun er færdiguddannet butiksassistent. Hun afslutter nemlig først sin uddannelse 24. november hos Buksen i Aalborg Storcenter.

- Jeg glæder mig bare helt vildt til at starte for mig selv. Bare det at være min egen chef bliver skønt, siger Malene, der har et smil, der går fra det ene øre til det andet.

Hos Buksen i Aalborg Storcenter har hun altid haft nogle lange arbejdsdage - ofte fra ti om formiddagen til otte om aftenen.

- Det er simpelthen så hårdt. Nu bliver det ren luksus at have åbent fra halv ti til kort før spisetid om aftenen, siger hun.

Hendes plan er, at hun skal være ene om at køre forretningen, dog får hun hjælp til det administrative af Jannie Poulsen, som både er indehaver af nabobutikken AT Blomster og mor til Malene Poulsen. Det var også Jannie Poulsen, der gav datteren tippet om det ledige lokale.

- Hun kom en dag og fortalte, at lokalet var ledigt og, at det er billigt at leje. Og så tænkte jeg, at det skulle jeg da bare prøve, siger Malene Poulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079