Hvis de ved, at varen er produceret lokalt, så er de også klar til at betale lidt mere for den, fortæller brugsuddeler Lasse Kristiansen til Skive Folkeblad.
Dagli'Brugsen i Balling får nu blandt andet leveret et parti røgede lammekøller og spegepølse fra Kristian Villadsen, der er områdets lokale fåreavler.
Lasse Kristiansen siger, at de forsøger at skaffe så mange lokale varer som muligt.
I Lihme har brugsuddeler Jimmy Dalsgaard Pedersen også bestilt Kristian Villadsens produkter.
- Jeg synes, at det lød spændende. Det er en lidt eksklusiv vare, siger han.