23948sdkhjf

Apotek-overenskomst på plads

Mandag blev Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening enige om en ny etårig overenskomst.
Overenskomsten betyder at farmakonomerne får lønstigninger svarende til aftalerne for ansatte i staten. Det skriver Farmakonomforeningen på sin hjemmeside.

- Vi har fået en god aftale for farmakonomerne. Vi står i et politisk sprængfelt med en modernisering lige om hjørnet, og vi har brug for ro om overenskomsten i det kommende år, siger formand Christina Durinck.

Hun henviser til den kommende politiske aftale om moderniseringen af apotekssektoren, som hun forventer vil give store ændringer i hverdagen for farmakonomerne. Netop derfor har begge parter i overenskomstforhandlingerne vurderet, at en etårig aftale er optimal.

Konkret betyder overenskomsten, at alle skalaløntrin stiger 1. april med ca. 1 procent. Den endelige stigning vil ligge fast, når overenskomsten for de statsansatte er forhandlet på plads i CO10, og derfor kan lønstigningerne afvige en smule.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093