I Struer og i Lemvig ser man anderledes på sagen, da man er nervøs for øget konkurrence. Jens Brændgaard, som er handelschef i Hirtshals, bekræfter, at der kan være grund til nogen nervøsitet, da byen har mistet omsætning til et center i Hjørring. Det skriver Lemvig Folkeblad. Formand for Struer Handelsstandsforening Lars Pedersen bekræfter, at det nye center vil give konkurrence, men han tror på, at øget service vil holde på kunderne. Mette Østergaard, som er formand for Lemvig Handel, tror på, at kunderne stadig vil kunne trækkes til Lemvig.