Solcellerne skal dække 20 procent af butikkens strømforbrug. Det skriver JydskeVestkysten Kolding. Bestyrelsesformand i Super- Brugsen Bramdrupdam Jan Lundsgaard siger, at det nye tiltag er et led i bestyrelsens vision om en miljøbevidst butik, men at tingene også skal hænge forretningsmæssigt sammen, og at man derfor har sørget for at kunne betale solcelleanlægget med indtjent kapital. Energiselskabet OK har stået for monteringen af solcelleanlægget, og det er det største af slagsen, selskabet hidtil har installeret hos en brugsforretning. Den 9. januar klokken 16 vil solcelleanlægget blive indviet af Koldings borgmester.