Butikken drejer nøglen om som følge af den "benhårde konkurrence på dagligvareområdet", skriver Horsens Folkeblad.
Der er 18 medarbejdere i Fakta i Brædstrup, og alle bliver tilbudt at arbejde i en anden Fakta-butik.
Coop ejer Fakta, der er i gang med en større omstrukturering for tiden.
Det betyder, at butikker vil lukke nogle steder, mens nye butikker vil komme til andre steder.
I den forbindelse ser Coop på, om der er butikker, der ikke lever op til de driftsmæssige forventninger, siger Fakta-kædens driftsdirektør John Hornbech Christensen.