23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ikke flere miljøbelastende varmtvandsrejer i Bilka, Føtex og Netto

Fremover vil der kun være ASC-mærkede kæmperejer i Dansk Supermarkeds butikker.

Fra uge 17 kommer der ikke flere varmtvandsrejer på hylderne i Bilka, Føtex og Netto, medmindre de bærer det turkise ASC-mærke, som garanterer, at rejerne er opdrættet under miljømæssigt ansvarlige forhold.

Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Koncernen vil kun sælge dokumenteret ansvarligt producerede fisk og skaldyr i sine butikker, og som en del af den plan vil koncernen fremover ikke sælge rejer med navne som ”tigerrejer”, ”vannameirejer” eller ”kæmperejer”. De er nemlig ifølge koncernen ofte miljøbelastende.

- Kæmperejer er meget populære blandt vores kunder, men de er samtidig også problematiske for miljøet, og derfor har vi virkelig set frem til, at de første rejefarme i Asien skulle blive ASC-certificerede, så vi kunne få rejerne i vores sortiment. Nu kan vi endelig tilbyde et produkt, der ikke er med til at ødelægge de områder, rejerne opdrættes i, og samtidig er vi med til at støtte udviklingen i de lande, vi køber dem fra, siger Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|