23948sdkhjf

Nøglehullet på mange flere fødevarer

- Grib de nye muligheder, opfordrer Fødevarestyrelsen
Fra 1. marts udvider Fødevareministeriet muligheden for at bruge det grønne ernæringsmærke Nøglehullet. Slagtere, ostehandlere, bagere og supermarkederne vil for eksempel kunne nøglehulsmærke både brød, knækbrød, ost, skinkeschnitzler og andet uforarbejdet kød, der ikke er færdigpakket.

Nye produktkategorier som usaltede nødder og en række glutenfri og laktosefri produkter vil også kunne få mærket - forudsat at de lever op til nøglehulskriterierne for indholdet af blandt andet salt, sukker og fedt.

- En succes

- Nøglehulsmærket er en succes. Mange virksomheder udvikler produkter, der kan bære Nøglehullet, og forbrugerne kender mærket og ved, hvad det står for. Med de nye regler er vejen nu banet for et endnu større udbud af Nøglehulsmærkede fødevarer. Vi vil derfor kraftigt opfordre virksomhederne til at gribe de nye muligheder, siger Esben Egede Rasmussen, direktør for Fødevarestyrelsen.

Danske fødevarevirksomheder har siden juni 2009 haft mulighed for at mærke nogle af deres færdigpakkede fødevarer med Nøglehulsmærket for at lette forbrugernes vej til et sundere valg af fødevarer. I dag har næsten 2.000 produkter Nøglehulsmærket i Danmark.

Ifølge en YouGov-analyse fra juni sidste år kender 96 % af danskerne Nøglehullet - og 71 % forbinder mærket med et sundere valg




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079