Oprindeligt var planen ifølge JydskeVestkysten Varde, at Søstrene Grene skulle åbne i det nye shoppingcenter, Broen, ved banegården i Esbjerg, men da opførelsen af centret stadig lader vente på sig, har butikskæden nu fundet en anden løsning. Søstrene Grene har allerede en butik i Esbjerg Storcenter, og kæden kommer dermed til at have to butikker i Esbjerg. Søstrene Grene i Kongensgade åbner den 6. marts med et festligt arrangement og lancering af en boligkampagne.