23948sdkhjf

Udlandet opkøber danske butikscentre

Øget interesse for at investere i danske shoppingcentre, vurderer detailhandelsekspert.
Udenlandske investorer har fået appetit på at investere i store og mellemstore shoppingcentre, skriver Dansk Handelsblad..
For nylig købte den finske centergigant Citycon det 19.000 kvm. store detailhandelsprojekt Strædet i Køge. Sælger var udviklingsselskabet TK Development, som længe har arbejdet på at tage det endelige skridt videre i projektet med at etablere et helt nyt handelsstrøg i Køge.
Projektet er en del af det store udviklingsprojekt, som Køge Kyst gennemfører i den centrale del af Køge. Projektet omfatter 38 forretninger, bl.a. Irma og Fakta.
Citycon, der har hovedsæde i Helsinki i Finland har specialiseret sig inden for shoppingcentre med dagligvareforretninger som ankerlejere og er ansvarlig for mange store centre i Finland, Estland og Sverige.
I forvejen ejer Citycon indkøbscentret Albertslund Centrum.

– Udviklingen på det europæiske og på det globale marked tyder på, at investeringer i shoppingcentre bliver mere og mere globale, og at investeringer via fonde bliver mere og mere almindelige, siger Per Nyborg, adm. direktør i Institut for Center-Planlægning (ICP), til avisen.








Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094