23948sdkhjf

C&A går i partnerskab med Red Barnet

Tøjvirksomheden vil støtte mødre, der kæmper i humanitære kriser.
Tøjvirksomheden C&A og fonden C&A Foundation er gået sammen med velgørenhedsorganisationen Red Barnet i en international treårig multimillion-alliance for at støtte mødre i nød.
Det skriver C&A i en pressemeddelelse.

Projekterne vil fokusere på at sikre både et katastrofeberedskab og øjeblikkelig reaktion i nødsituationer.

C&A Foundation vil støtte Red Barnet med op til tre millioner euro om året til at udføre dette arbejde.

- Desværre sker katastrofer og humanitære kriser alt for ofte. Statistikkerne viser, at mere end 250 millioner børn under fem år bor i lande, der er ramt af væbnede konflikter. Under disse omstændigheder er det yderst vanskeligt for mødre at garantere deres børns sikkerhed og sundhed, siger Hans Ploos van Amstel, Co Chief Executive Officer C&A Europe.

C&A og C&A Foundation har etableret støtte til humanitært hjælpearbejde gennem forskellige partnerskaber i hele verden.

Red Barnet var et naturligt valg som partner, fordi C&A og C&A Foundation tidligere har støttet organisationen i kriser som Haiyan tyfonen i Filippinerne og ebola i Sierra Leone.

Red Barnet arbejder i alle C&A og C&A Foundations centrale placeringer, herunder Europa, Kina, Mexico, Brasilien og C&A's leverandørlande. Det er også arbejdet i nødsituationer, som begge indsatser fokuserer på, der direkte påvirker samfund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094