Det står ifølge Vejle Amts Folkeblad klart, efter at Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet den klage, som blev indsendt i december sidste år af Knud Skov, der er ejer af XL-Byg i Juelsminde.
Ifølge Knud Skov har Hedensted Kommune stillet færre krav til det nye Jem og Fix, end kommunen gjorde, da XL-Byg blev opført i 1999.
Hos Jem og Fix er man glad for beslutningen og ser frem til at komme i gang.
Claus Pedersen, der er salgs- og indkøbsdirektør hos Jem og Fix, håber, at den nye butik vil stå klar til sommer.