23948sdkhjf

55 år med elektronik i Randers

83-årige Tove Lassen er stadig aktiv bag disken.
Da Tove Lassen i 1960 ville åbne en elektronikbutik i Randers, fik hun at vide, at det aldrig ville gå, fordi hun var kvinde.

Grossist var det også svært at finde, skriver Randers Amtsavis.

- Jeg havde besluttet at åbne en elektronikforretning, og havde derfor brug for varer. Men grossisten, som skulle sælge mig dem, vendte aldrig tilbage til mig. Så til sidst tog jeg turen til København, hvor jeg gik op og bankede på chefens kontor, og krævede at få en forklaring. Og det var her, jeg fik at vide, at årsagen var mit køn, fortæller hun til avisen.

Både familie og de mandlige kunder var i mod hende, men Tove Lassen satte sig ind i sit stof og duperede kunderne med sin viden. Det hjalp.

Nu er Tove Lassen 83 år og stadig aktiv i sin butik i Store Voldgade i Randers. Tiden og kundernes ønsker til varer, har dog ændret sig.

- Jeg har stadig tusindvis af løsdele liggende, men det er nogle, jeg har haft i rigtig mange år, fordi jeg synes, det ville være vanvittigt bare at smide dem ud. Men det er nu ikke fordi, jeg sælger ret mange af dem. I stedet er jeg begyndt at sælge færdiglavede produkter, og jeg sørger hele tiden for at følge med tiden og sælge nogle af de nye varer, der kommer på markedet, uanset, om det er energibesparende strømforsyninger, overvågningskameraer eller noget helt andet, fortæller hun til avisen.

Originalartikel: http://amtsavisen.dk/randers/tove-trodse...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157