Tal fra en af verdens største udbydere af sofwareteknologi, Demandware, viser, at der bliver foretaget langt færre køb på mobiltelefonen i Skandinavien, end der gør i resten af Europa og Nordamerika.
Ifølge Demandwares shopping-index vil smartphones ellers være den primære kilde til trafik på e-butikker, men mange danske virksomheder er slet ikke klar til den udvikling, siger ekspert i e-handel Benjamin Gundgaard til Berlingske Business.
- Jeg tror ikke, danske virksomheder har forstået det endnu. Hvis man ikke har en gennemført mobilløsning, bider det sig selv i halen, for om et år eller to er det der, trafikken er, siger han.