23948sdkhjf

Kiwi bliver en svanemærket butikskæde

Discountkæden har en målsætning om at få alle butikkerne svanemærket
Discountkæden Kiwi bliver den første svanemærkede dagligvarekæde herhjemme.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.

Alle nyåbnede butikker vil være miljømærket med Svanemærket, og kæden arbejder med at indføre de påkrævede energi- og miljøforbedringer i kædens eksisterende butikker.

Forleden blev Kiwibutik nummer to til en svanemærket butik. Den ligger over for Frederiksberg Rådhus nær København. Og nu har Kiwi også Fyns første Svanemærkede butik - den ligger i Ullerslev.

I januar åbnede kæden Danmarks første svanemærkede discountbutik i Lystrup ved Aarhus.

– Målsætningen er, at alle Kiwibutikkerne skal være svanemærket inden årets udgang, siger Thomas Nielsen, der er driftschef i Kiwi.

– Vi har taget en strategisk beslutning, at Kiwi skal være kendt for at have en grøn profil. Vi har arbejdet længe på at gøre det til vores position på markedet, siger han videre.
Læs mere om: Kiwi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094