23948sdkhjf

Dansk Cater har Landmads mad med på vognen

Landmad sælger produkter fra lokale landmænd
Som restaurant eller storkøkken kan man fremover få ost, is og pølse fra kvæg, der har græsset på marker i nærheden. Det skriver Landmad.dk i en pressemeddelelse.

AB og BC Cater, der som en del af Dansk Cater er leverandør af fødevarer til landets storkøkkener, har indgået et logistik samarbejde med Landmad.

- Det betyder at man som storkøkken kan få de lokale varer med, der hvor man bestiller sine øvrige varer og få dem bragt ud på samme måde, fortæller ejer af Landmad, Louise Dolmer.

Landmad er to et knap to år gammelt koncept, der er startet med en butik i Grenå. Herfra har Louise Dolmer solgt varer fra mere end 20 lokale producenter på Djursland til lokale restauranter og forbrugere.

Landmad er nu også et franchise-koncept, og målet er at etablere 50 butikker og lokale webshop fordelt i hele Danmark fra Skagen til Gedser og samtidig servicere de lokale restauranter og storkøkkener med lokale råvarer gennem samarbejdet AB og BC Cater.

- Vi brænder for at bevare og udvikle de gode produkter fra den danske bondekultur, som langsomt er ved at svinde bort. Vi har plads til alle. Både øko og ikke øko, bare de laver den bedste smag og kvalitet, og har omtanke og hjertet med i deres produktion, fortæller Louise Dolmer.

- Når vi alle sammen har det lige omkring os, så er det da tosset ikke at spise det, og i stedet sætte tænderne i importeret brød og kød sige hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093