23948sdkhjf

Lidl lancerer 40 lokale produkter fra Landmad

Som den eneste landsdækkende kæde lancerer Lidl nu et bredt produktsortiment fra leverandøren Landmad, der fokuserer på lokale og autentiske danske madvarer. 

"Madvarer, som tidligere kun har været solgt i enkelte specialbutikker, men som gennem det nye samarbejde med Lidl bliver bredt tilgængelige gennem dagligvarekædens 118 butikker," skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi er meget stolte af samarbejdet med Landmad. I Lidl vil vi redefinere dansk discount, og det gør vi blandt andet ved løbende at udvide vores store udvalg, fx med Landmad-serien, der vil udgøre nogle af de bedste, danske madvarer i vores butikker, siger CCO i Lidl, Mikko Forsström. 

I første omgang lanceres samarbejdet i butikkerne fra d. 26 maj med mere end 40 madvarer fra en række lokale producenter fordelt over hele landet.

Hos Landmad er man især glad for, at man nu får mulighed for at nå ud til et bredere kundesegment.

- I Lidl har vi en kompetent og ikke mindst ambitiøs samarbejdspartner, som er på vej frem, og som har modet til at følge nye tendenser. Deres landsdækkende butiksnet er det perfekte udgangspunkt for os til at udbrede danskernes kendskab til Landmad og nemt få produkterne med hjem i køkkenet, fortæller administrerende direktør, Jeppe Kvorning fra Landmad.

Unikke historier bag hvert produkt
Produkterne i Landmad er skabt af dedikerede madhåndværkere og er alle kendetegnede ved deres egne unikke præg og karakteristika, uanset om der er tale om marmelade, knækbrød, agurkesalat eller eddike.

- Alle Landmadsprodukterne har en historie og en tradition at fortælle, og det glæder mig, at vi nu kan være med til at bringe alle de fantastiske, lokale madvarer fra landet og ind til byerne, så alle kan få del i dem, siger Mikko Forsström.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109