23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brugsforeninger køber få Fakta-butikker

Kun seks Fakta'er er indtil videre overtaget af selvstændige brugsforeninger. Men der bliver forhandlet om flere.

Seks ud af discountkæden Faktas langt over 400 butikker er i dag drevet af selvstændige brugsforeninger - og i et lille års tid er der kun kommet en enkelt til.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.

Det er temmelig begrænsede tal set i lyset af, hvor længe de selvstændige brugsforeninger havde plaget Coop Dan-mark om at få lov til at blive Fakta-ejere.

Coops topchef Peter Høgsted har ellers lukket op for, at ejerskabet af Fakta-butikkerne med tiden kan komme til at ligne brugskædernes - så måske omkring halvdelen af Fakta'erne blev drevet af selvstændige foreninger.

Faktas direktør Niels Karstensen nedtoner imidlertid betydningen af, at det går så langsomt med salget.

- Der er ikke kommet nogen nye til på det sidste, men det er ikke, fordi der ikke er gang i noget. Vi har en del projekter i gang, men det tager jo altid lidt længere tid, inden sådan noget falder på plads. Vi har en løbende dialog med flere foreninger, og nogle takker nej til vores tilbud - det er jo ikke sådan, at vi bare afleverer Fakta'erne. De har en pris, siger Niels Karstensen.

Meget peger i retning af, at Coop ønsker sig en højere pris, end mange foreninger er villige til at betale.

- Jeg så gerne flere franchise-Faktaer, men det skal være på de markedsvilkår, der er gældende. Vi er ikke offensive i forhold til at skulle sælge. Vi får henvendelser fra brugsforeninger, hvis der er noget i deres område, som de vil investere i. Det får vi lavet beregninger på, som ender i en pris på den form for goodwill, siger Niels Karstensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|